Forside

Hovmekanismen

 

 

                             Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Venous_pump  

 

 

Hovmekanisme er kort fortalt en betegnelse, der dækker over at hoven udvider sig ved jordkontakt og trækker sig sammen uden jordkontakt - Hovmekanismen støtter aktivt hestens hjertefunktion. Hovmekanismen kan deles op i tre hovedområder: blodcirkulation, støddæmpning og sliddel

 

Du har sikkert hørt om hovmekanismen og du har fået vist, hvordan der på det bagerste stykke af de gamle sko, er gnavet mærker ned i skoen, hvilket skulle bevise at hovmekanismen virker. Sådanne udtalelser har Naturhov også hørt om egne og andre hestes gamle sko! Nedenstående billede er et eksempel på netop denne udtalelse.

 

 

Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: image003

 

             Slidmærker i godt brugt jernsko           

 

Det der kan ses mærker af, kan i bedste fald betegnes som mærker af hovvæggenes lodrette bevægelser, som opstår fordi hoven er låst fast i det vandrette plan. Hoven har IKKE indbygget hængsler ved de bagerste søm!

 

Hovmekanismen virker ved at hele hoven udvider sig IKKE kun den bagerste del af hoven efter de sidste søm, hoven har som nævnt ikke indbygget hængsler ved de bagerste søm. Således kan hovmekanismen ikke virke, som den skal, når hoven er låst fast med sko sømmet eller limet på, uanset hvilket materiale disse sko er lavet af. Et problem der kan opstå bl.a. ved de bagerste sømhuller er såkaldte ”quarter cracks”, revner i hoven fra skoen og op imod eller i svære tilfælde op til kronranden.

 

 

  Hovens opbygning           

 

For at forstå hvorledes hovmekanismen virker, er det meget vigtigt at forstå hvordan hoven og underbenet er opbygget, hvilket forklares i det følgende. Umiddelbart kan det virke kompliceret og uoverskueligt.

 

Giver du dig god tid til at forstå hovens opbygning – kan du også begynde at forstå hovmekanismen.

 

Kig på nedenstående billede for at se hovens opbygning nedefra.

 

Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: image004

 

Strålen er opbygget af meget vandfyldt horn. Således virker en sund stråle lidt læderagtig i sin konsistens, den er som en hård gummi bold når der trykkes på den. Strålen indeholder sanseceller, der sender signaler til hesten om jorden under den, således ved hesten om den kan træde igennem med fuld kraft. Desuden er der placeret sved/talg kirtler placeret i mellem strålen og sålen, altså inde i hoven.

 

De røde prikker viser placeringen af nogle af hovens sved/talg kirtlers ved strålen og ballen, disse kirtler hjælper med til at ballen og strålen ikke tørrer ud. Disse sved/talg kirtler er naturligvis ikke nok til at holde stråle og baller fugtige og læderagtige hvis hesten ikke har fornuftige livsbetingelser. Bemærk hovens form, samt forholdet imellem sål, stråle og ballen – den form der vises på tegningen nærmer det sig den ideelle hovform for en forhov. Bred og rund med en god og kraftig stråle. Det der på tegningen kaldes den hårde sål, er det eneste af sålen der er i niveau med hovkapslen.

 

Fra hovkapslen og den hårde sål og ind imod strålen vælves hoven en smule op, sålen skal være vælvet, regelmæssig, hård og uden revner eller buler.

Denne hvælving er en forudsætning for at hovmekanismen kan virke.(se hovmekanismens virkemåde).  Ligeledes skal hovkapslen være meget hård og jævn uden revner eller sprækker, dette opnås ikke ved hjælp af diverse ”fedtede” hovplejemidler m.m. men med vand og æbleeddike således undgås udtørring.

De gamle ridemestre f.eks. François Robichon de La Guérinière skrev i 1700 tallet om vigtigheden af hovpleje … herunder om brugen af stærk eddike.

 

            Hele hovkapslen giver sig

 

På skitse nedenfor vises hvordan hoven udvider sig (set oppefra) når der ikke er sko på. De korte tykke skrå streger illustrerer dragthjørnerne. Som det kan ses på tegningen, er det hele hoven der udvider sig. Hoven kan dog ikke udvide sig såfremt der er søm og sko illustreret med de røde prikker og den røde streg. Dette er dokumenteret og bevist gennem forsøg – se f.eks. denne video

 

     Se igen billedet af slidt jernsko øverst på siden.

                                                                      

                                    Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: image011

 

 

Forben

 

       Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: nedre_forben_web

                              Forbenets opbygning, klik på tegning ovenfor og se røntgen

 

På tegningen herover ses hovbenet markeret med blåt og hovsenebenet markeret med rødt,  som før nævnt er der en del diskussion om hovvinkel (vist med de lilla streger).

Denne vinkel har betydning i forhold til belastning af lamellerne i hoven, led og sener samt ved hovbenets berøring med sålen (nedtrædning af hovben).

Bemærkes at knoglernes position vist på tegningen i forlængelse af hinanden ikke er vist anatomisk ”korrekt”.  Kodeben, kronben og hovben vil i et sundt eller ”normalt” hesteben danne en lige linje og først dreje ved kodeledet. Ved læsning af forskellig litteratur om emnet hovvinkler og hovbenets vinkel m.m. i forhold til jorden, konstateres nogen uenighed imellem de forskellige retninger inden for Naturhovs begrebet. Det kan jo diskuteres om en hest i realiteten burde beskæres/trimmes med rytter(belastning) siddende på!

 

         Hovben

                               Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: image009

          Hovben fra 7 måneder gammel hest.

 

 

 

                             Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: image008

             Hovben fra 5 år gammel hest, klik på billedet og se røntgen

 

 

                                      

 

Ovenstående billeder er normale hovben set fra undersiden. Bemærk den runde form og at hovbenet er konkavt.

Når man ser billeder af gennemskårne hestehove, vises de fleste billeder nemlig med et snit i midter linjen – dette betyder at hovbenets virkelige form ikke ses, og man bliver snydt når man skal forstå forholdet mellem vinklerne i hoven. Se den blå linje på tegningen over forbenet. Denne illustrerer hovbenets virkelige form og placering – hovbenets underside/kant er således vandret med jorden!

 

Husk at hestens hovben ikke er færdigudviklet dvs. udvokset/forkalket før hesten er ca. 5 år gammel, dette betyder at skos hesten før 5 års alderen er der en stor risiko for at den udvikler ”kinesiske fødder” – altså deforme hovben. På de to billeder af hovben, kan du se forskellen i længden på ”siderne” af hovbenene. Billederne er taget med for at vise, at hestens hov ikke har en færdigudviklet opbygning eller form fra fødsel. Hovben hos heste som bliver skoet allerede fra de er 1 – 3 år gamle, vil derfor slet ikke kunne udvikle sin optimale bredde og form. Dette vil give hov og ben problemer senere i hestens liv, samt gøre en genopretning og kan gøre overgangen til Naturhov hest mere kompliceret og langvarig – men heste får et bedre liv som Naturhov heste.

 

 

          

       Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: image006

            Ovenstående billeder viser hvorledes hovbenet sidder i hovkapslen.

 

Her ses tydeligt den dybe bøjesene og den elastiske ballepude på undersiden af hovsenebenet, snittet er foretaget i hovens centerlinje.

Dette betyder, at hovbenets virkelige form ikke ses (husk den blå linje på tegningen over forbenet).

 

                Lameller

 

      Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: image005

 

 

På billedet ovenfor ses lamellerne, som er indersiden af det der kaldes den hvide linje, billedet lige herunder viser et eksempel på en begyndende sund hvid linje. Bemærk dragtgruberne som tydeligt ses hvælvet inde i hoven (de små bjerge). Folderne i sålen, gør den i stand til at give sig lidt lige som en foldedør. Du vil tydeligt kunne se den hvide linje som nok mere er elfenbensfarvet eller lidt gullig hvid på undersiden af hoven, når hoven er sund og ny trimmet!

 

                    Klik på billedet nedenfor og se den hvide linje markeret imellem de sorte streger.

 

                              Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: hvid_linie_udsnit

 

 

Der er omkring 550 til 600 lameller i en enkelt hov og deres samlede areal er ca. 1,3 kvadrat meter, som en ekstra detalje kan nævnes at hver enkelt af de 550 til 600 primære lameller er der yderligere 150 - 200 sekundære lameller.

 

Billedet nedenfor viser et udsnit i hovvæggen, L’erne er lameller og C snittet er i kronranden.

Kronranden er der hvor hoven dannes og vokser ned fra.

 

 

               Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: hov_vaeg_lameller

 

Det er bl.a. lamellerne som ødelægges ved forfangenhed og laminitis som er udtryk der dækker over inflammation eller betændelse i lamellerne, ødelæggelse kan også forårsages ved overbelastning pga. høje hæle og skoning eller meget bokstid på blød bund. Ved skoning er det blandt andet sømhullerne (nye og gamle) der tillader forurening at trænge ind i hoven.

Forurenet vand og ammoniak fra boksbunden eller løsdriften, kulde, bakterier og svampesporer trænger ind i den hvide linje og kan ofte forårsage råd, svampeangreb og hovvægsseparation eller være medvirkende årsager.

 

          Hovmekanismens virkemåde

 

      Figur 1                                             Figur 2

 

 Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: image010

 

          Hoven set uden belastning                     Hoven set med belastning

 

 

Med ovenstående figurer 1 og 2 forsøges det illustreret hvorledes hovmekanismen virker set inde i hoven.

 

Ved belastning trykkes strålen fladere og sålen trykkes ned mod jorden, ligeledes ændres hovvæggens vinkel.

 

Hvad der ikke ses så tydeligt er, at kronranden ligeledes bevæges samt at ballen trykkes fladere.

 

Blodet løber under hovens udvidede tilstand (belastet) til de områder i hoven, der udvides ved belastning.

 

Det vil sige til området med lamellerne og til sålområdet under hovbenet. Når hoven aflastes igen (løftes op i luften), trækker hoven sig sammen og blodet presses gennem venerne op i benet. Således er hovene via denne pumpefunktion også kaldt ”venepumpen”, en vigtig hjælp til hestens hjerte funktion. De lidt større blodårer på figur 2, forsøger at illustrere områder, der fyldes med blod under belastning. Ud fra betragtninger omkring pattedyrs kontra hestes gennemsnits hjerte vægt, vil op til 30 % af blodcirkulationen udgøres af hovmekanismen hos hestene.

 

Når hestene får tilpasset faste sko uanset om de bankes eller limes på, sker dette med hoven aflastet dvs. løftet, hoven låses dermed i sin blod ”tomme” tilstand.  Dette forårsager en yderligere begrænsning af hovmekanismens funktion og dermed også af blod gennemstrømningen i hoven og benet. På sigt vil dette medføre en overbelastning af hjerte og andre vitale organer.

 

Hovene på en hest forsnævres typisk temmelig kraftigt ved bl.a. brugen af faste beslag men også manglende eller forkert beskæring/trimning kan medvirke til dette, en konstant er der dog da hovsenebenets bredde ikke ændres … se hvad der sker inde i hoven ved forsnævring her.

 

 

        Normal funktion af hovmekanismen fås kun når der ikke er sko på hoven!       

 

       Støddæmpningen

 

For at beskytte led, sener og knogler har hesten brug for en meget effektiv støddæmpning, den sidder i hoven, støddæmpningen hos en hest sidder primært i hoven, men en lille del af slag og stød absorberes i led brusk.

 

En del af hovmekanismens funktion er at absorbere stød og slag, hvilket hoven grundet sin optimale form og opbygning er i stand til i alle tre planer (X, Y, Z akser). Dette sker ved at omdanne stød og slag til bl.a. varme via elastisk deformation i hoven.

Omdannelsen til varme opnås ved udvidelse af hovvæggen, træk i lameller, fladtrykning af sålen, strålen og udjævning af sålen.

Hvis stød og slag ikke kan omdannes til elastisk deformation og varme på grund af en reduceret hovmekanisme – så bliver stød og slag energien til ødelæggelse af hornvægge, lameller, sener, led, knogler og muskler med deraf følgende problemer – forsøg har vist, at en hest der skos med jernsko, mister 70 – 80 % af den naturlige støddæmpning!

 

For at forstå nødvendigheden af støddæmpning så tænk på en bil eller motorcykle med meget dårlige eller defekte støddæmpere, dette vil resultere i at støddæmperophæng og resten af bilen eller motorcyklen hurtigt ville gå i stykker - Hvorfor går bilen og motorcyklen i stykker?

Da støddæmperne ikke virker og dermed ikke kan omdanne stød og slag til varme og elastisk deformation bliver effekten at dæk(hove), bolte(hovseneben) ophæng(ben), karrosseri(krop) m.m. ødelægges.

Resultatet på sigt er at støddæmperen(hele hoven) går helt i stykker og andre dele af hesten, bilen eller motorcyklen bliver beskadiget.

 

           Man kan drage en parallel: at sko en hest svarer til - at svejse en bils støddæmpere fast.

 

Husk fra fysikken: energien er konstant - Ingen energiform kan opstå eller forsvinde, uden at en tilsvarende mængde energi forsvinder eller opstår.

 

Et lille forsøg du selv kan foretage mht. støddæmpning er dette:

Få den lokale smed eller mekaniker til at lave dig et par ”fodformede” sandaler af en jernplade med en tykkelse på 5 mm (hestesko er op til 6 – 10 mm tykke), spænd dem fast på dine bare fødder med stropper og forsøg så at løbe på asfalt evt. med en tung rygsæk. Dette vil give dig en idé om hvad en jernsko gør på en hestehov.

Når jeg skriver idé er det fordi menneskets fod og hestens hov jo ikke er direkte sammenlignelige, hesten har en tå vi har fem osv..

 

        Når hovmekanismen ikke virker

 

Når hovmekanismen ikke virker, forstyrres bl.a. hestens stofskifte balance. Proteiner og affaldsstoffer, som skulle benyttes til hornvækst i hoven bliver ikke brugt i de mængder de produceres. Hvis disse stoffer ikke bliver brugt til hornvækst, vil de i stedet for belaste bl.a. hestens lever og nyrer unødigt samt give anledning til andre tilsyneladende ikke hov relaterede sygdomme og symptomer f.eks. hud(eksem) og mave problemer.

 

Nedsat hovmekanisme fører også til mindsket blodcirkulation hvilket bl.a. nedsætter hastigheden hvormed affaldsstoffer fjernes fra hove og ben. Affaldsstoffer som skulle benyttes til hornvækst i hoven bliver ikke brugt i de mængder de produceres, dette anses for at være en medvirkende årsag til forfangenhed/laminitis.

Da der ikke afsættes affaldsstoffer nok i hovene vil de i stedet for belaste bl.a. hestens lever og nyrer unødigt, dette kan(vil) give anledning til andre tilsyneladende ikke hov relaterede sygdomme og symptomer f.eks. hud(eksem), stofskifte og fordøjelses problemer.

En anden medvirkende årsag er nok også at varmen forsvinder ud af hoven via sko og søm(kuldebro) hvilket ofte føre til lavere temperaturer på skoede hove. Lavere temperatur medfører langsommere stofskifte. Kort sagt giver nedsat eller manglende hovmekanisme en lang række problemer, også hvor man umiddelbart ikke skulle tro det har relation til hestens hove.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på at heste som går uden sko ikke nødvendigvis har en optimalt fungerende hovmekanisme eller kan kaldes Naturhov heste. Dette skyldes primært to ting, for blødt terræn og forkert eller mangelfuld beskæring/trimning. Blødt terræn gør at hoven synker ned i jorden i stedet for at udvides, forkert beskæring forhindre hoven i at udvide sig korrekt. Forkert og mangelfuld beskæring er medvirkende årsag til bl.a. hov forsnævring.

 

Naturhov heste fordrer at der trimmes regelmæssigt i intervallet 3 – 5 uger afhængigt af bl.a. hestens hove og brugen.

 

Nyere erfaringer(2010) fra barfodsheste heste ejere med heste i regelmæssigt og korrekt trim tyder på at disse heste udnytter deres foder bedre, formodentligt grundet et sundere stofskifte. Indikationerne er at hestene er gået ned i foder uden at andre ydre omstændigheder er ændret.

 

 

 

 

                Lidt om hovproblemer

 

Ved for høje hæle bliver den dybe bøjesene ”for lang”, herved tvinges hesten til at bruge konstant muskel kraft til at kompenserer. Typisk er det skulder musklerne som vil skulle spænde hele tiden, for at kompenserer for den ”for lange” bøjesene. For høje hæle kan ofte medføre diagnosen navicular syndrom. Navicular syndrom eller hovsenebens problemer m.fl. er ofte benyttede ”diagnoser” når hesten tilsyneladende har smerter i hoven – en formodentlig mangelfuld diagnose eftersom det ikke er hovsenebenet der registrer smerte – men formodentligt derimod de omkring liggende vævs nerver.

 

Ved for høje hæle sammen både i tilfælde med og uden faste sko hæmmes blodgennemstrømningen i hoven, formodentligt grundet de begrænsninger og ændringer der opstår i led og knoglers bevægelighed, bl.a. vil bevægelsen af blodventilen (hovsenebenet) ikke være optimal. Ved for høje hæle belastes sener, muskler og led ligeledes forkert, dette resulterer ofte i problemer med spændinger i muskler.  Hesten kan vise dette ved at snuble, afkorte skridt længden, have taktproblemer, være usmidig og uvillig til at udføre øvelser og have problemer på små volter.

 

Gammeldags behandlingsmetoder ved Navicular syndrom eller ”hovsenebensbetændelse” kan typisk være smerte behandling og at montere sko evt. med indlæg og kiler, ringsko m.m..

Montering af ringsko m.fl., kiler, indlæg og andre gammeldags remedier kan umiddelbart se ud til at have en positiv effekt. Hesten vil med de højere hæle gå ”normalt” i en kortere eller længere periode.

Det er dog en stakket frist, da realiteterne er, at denne behandling hæmmer blodtilførslen til hovene yderligere. Dermed ødelægges mere væv og flere nerver, den dybe bøjesene bliver nu ”for lang” og hesten er tvunget til at kompenserer mere ved at stramme skuldermuskler op, herved skabes som før nævnt muskelspændinger og en ond cirkel er skabt!

Således kan det der umiddelbart ser ud til at være en forbedring i realiteten være en forværring.

 

Hov diagnoser bliver den dag i dag bl.a. stillet ved hjælp af det middelalderlige instrument en hovtester - dette instrument kan vise at hesten føler smerte i hoven når det benyttes til at stille ”diagnoser”.

 

              Alle kan få en hest til at føle smerte med dette instrument, specielt ved dragthjørner!

 

Naturhov støder i forbindelse med bl.a. at afsko heste og trimme heste på tilfælde hvor der er dannet røde(blod) udtræk specielt i sålområdet ved dragter efter ”visitation” af en hov. Visitationer er i de tilfælde Naturhov har spurgt til blevet udført af officielt godkendte og uddannede personer. 

 

Naturhov er af den klare mening at visitationer bl.a. kan inducerer hovbylder og skader på væv inde i hoven - kort fortalt kan visitationer forårsage skader hvor der ingen skader er eller var.

 

I denne forbindelse kan nævnes, at en blokade (indsprøjtning af bedøvelse i hoven) giver en indikation af, at problemet befinder sig i hoven, det betyder ikke nødvendigvis at hesten har en fatal ”sygdom” i hoven, men at hesten af en eller anden grund har smerter i hoven. Skulle det være nødvendigt at finde et evt. problem i ”benet” ved hjælp af blokader, anbefales det at sikre sig at dyrlægen som skal ligge blokaderne har erfaring i at gøre dette og ved hvor de skal ligges.

 

Problem stillinger omkring hovseneben er mange, en af de oversete efter Naturhovs mening er problematikken omkring forsnævring af hoven, når hoven grundet mangelfuld hovpleje eller faste beslag med tiden forsnævres bliver ”pladsen” inde i hoven ligeledes snæver. Hovkapslen kan give sig en stor del uden at skades synligt dette gælder ikke knoglerne i hoven, hovben, hovseneben, kronben.

Når hesten er udvokset omkring 5 år alderen er bredden på hovsenebenet ”endelig”, dvs. hovsenebenets bredde ændres ikke længere ”naturligt”.

Når hoven af forskellige årsager bliver snæver eller smallere vil bl.a. hovsenebenet grundet sin faste form og bredde således med tiden blive ”klemt” inde i hoven, lidt ligesom hvis det sad i en skruestik.

Dette er formodentligt medvirkende årsag til en lang række problemer som f.eks. ”betændelses” eller irritations tilstande inde omkring hovsenebenet og dets ligamenter m.m. forårsaget bl.a. af ødelagt og knust væv – se en kort video om forsnævring her.

 

 

Sur stråle

 

Begrebet ”sur stråle” dækker over det faktum at hoven begynder at rådne pga. bakterier og svampe, disse bakterier og svampe får lettere adgang til en svækket hov. Hoven bliver bl.a. svækket af at stå i hestens egne affalds stoffer, altså urin og afføring, af gammeldags skoning og af at være lukket inde i bokse osv.. Lidelsen ”sur stråle” opstår i mange tilfælde pga. et basisk miljø forårsaget af urin, fæces m.m. og mangel på fornuftig hov hygiejne og fri bevægelse. Således er betegnelsen ”sur stråle” efter Naturhovs mening en forkert betegnelse, en betegnelse som formodentligt er opstået da en hov angrebet af bakterier og svamp kan lugte ganske fælt … eller surt.

Hovens naturlige miljø er svagt surt, dette svagt sure miljø sikre at bakterier og svampe får ”kam til deres” hår når de forsøger at gnaske sig ind i strålen, sålen, den hvide linie eller hovkapslen.

De gamle ridemestre f.eks. François Robichon de La Guérinière skrev i 1700 tallet om vigtigheden af hovpleje … herunder om brugen af stærk eddike.

 

 

Du kan hjælpe din hest ved at sprøjte dagligt med ren æble eddike under hovene, du har brug for en almindelig blomster forstøver til at sprøjte æble eddiken under hovene med.

 

 

Bandager

 

Mange ryttere benytter bandager og gamacher på deres heste under og efter ridning, dette i den bedste mening for at beskytte hesten, men bandager m.m. hæmmer og blokerer imidlertid for bl.a. blodcirkulationen. Dette sker fordi venerne bliver presset sammen og hindrer ordentlig blodcirkulation, dermed belastes bl.a. hjertet unødigt. 

 

Hvor godt tror du en maratonløber, en 100 meter sprinter eller en atlet kunne gennemføre sine discipliner med elastik bandager stramt vinklet om underbenene? Menneskets underben indeholder i modsætning til hestens underben mange muskler og dermed bløde væv, som vil tillade en del blodcirkulation på trods af elastikbind.

 

Hestenes underben indeholder ingen muskler (se forben), men udelukkende knogler, sener, nerver, arterier, vener osv.. Således vil bandager og gamacher blokere mere eller mindre for blodcirkulationen.

Hesten med sko har i forvejen nedsat blodcirkulation i hov og ben på grund af manglende hovmekanisme forårsaget af skoningen. Specielt bandager hæmmer blodcirkulationen, dette til yderligere til skade for hovene og sundhed.

 

De primære grunde til at ryttere benytter gamacher og bandager er at undgå tråd og stryge skader og som sene ”beskyttelse” for at undgå hævede ben, hvis du ikke bruger faste beslag behøver du ikke gamacher som beskyttelse mod tråd og strygninger fordi hestens bevægelses mønster er i balance. Med hensyn til om gamacher overhovedet støtter senerne har der været stor diskussion i mange hesteblade. Endelig er den bedste måde at undgå hævede ben efter ridning, dels at skridte hesten ordentligt af, dels at hesten IKKE kommer på boks og i øvrigt befinder sig udendørs i løsdrift hvor den kan røre sig den kan røre sig frit efter egen vilje hele dagen og natten!

 

        

         Tænkepause … J

 

Det er Naturhovs håb at ovenstående tekster, billeder og figurer giver dig en fornemmelse af hvordan hestens hov er opbygget og hvorledes hovmekanismen virker.

Forhåbentligt har dette ligeledes givet dig den nødvendige viden således at du kan beslutte dig for evt. at gøre din hest til en ”Naturhov hest” og vide hvorfor!

 

Nødvendigheden for bevægelse af hensyn til led væskens(Synovial fluid) transport af næring og affaldsstoffer i led og dermed i brusk(hvoraf hovedparten i led er type II) samt smøring m.fl. bør ligeledes huskes.