Hovmekanismen
Hovmekanisme er kort fortalt en
betegnelse, der dækker over at hoven udvider sig ved jordkontakt og trækker sig
sammen uden jordkontakt - Hovmekanismen støtter aktivt hestens hjertefunktion.
Du har sikkert hørt om
hovmekanismen og du har fået vist, hvordan der på det bagerste stykke af de
gamle sko, er gnavet mærker ned i skoen, hvilket skulle bevise at hovmekanismen
virker. Sådanne udtalelser har Naturhov også hørt om egne og andre hestes gamle
sko! Nedenstående billede er et eksempel på netop denne udtalelse.
Slidmærker i godt brugt jernsko
Det der kan ses mærker af, kan i
bedste fald betegnes som mærker af hovvæggenes lodrette bevægelser, som opstår
fordi hoven er låst fast i det vandrette plan. Hoven har IKKE indbygget
hængsler ved de bagerste søm!
Hovmekanismen virker ved at hele
hoven udvider sig IKKE kun den bagerste del af hoven efter de sidste søm, hoven
har som nævnt ikke indbygget hængsler ved de bagerste søm.
Således kan hovmekanismen ikke virke, som den skal, når hoven er låst fast med
sko sømmet eller limet på, uanset hvilket materiale disse sko er lavet af. Et problem
der kan opstå bl.a. ved de bagerste sømhuller er såkaldte ”quarter
cracks”, revner i hoven fra skoen og op imod eller i svære tilfælde op til
kronranden.
Hovens opbygning
For at forstå hvorledes
hovmekanismen virker, er det meget vigtigt at forstå hvordan hoven og
underbenet er opbygget, hvilket forklares i det følgende. Umiddelbart kan det
virke kompliceret og uoverskueligt.
Giver du dig god tid til at forstå
hovens opbygning – kan du også begynde at forstå hovmekanismen.
Kig på nedenstående billede for at
se hovens opbygning nedefra.
Strålen er opbygget af meget vandfyldt horn. Således virker en sund stråle lidt læderagtig i sin konsistens, den er som en hård gummi bold når der trykkes på den. Strålen indeholder sanseceller, der sender signaler til hesten om jorden under den, således ved hesten om den kan træde igennem med fuld kraft. Desuden er der placeret sved/talg kirtler placeret i mellem strålen og sålen, altså inde i hoven.
De røde
prikker viser placeringen af nogle af hovens
sved/talg kirtlers ved strålen og ballen, disse kirtler hjælper med til at
ballen og strålen ikke tørrer ud. Disse sved/talg kirtler er naturligvis ikke
nok til at holde stråle og baller fugtige og læderagtige hvis hesten ikke har
fornuftige livsbetingelser.
Bemærk hovens form, samt forholdet imellem sål, stråle og ballen – den form der
vises på tegningen nærmer det sig den ideelle hovform for en forhov. Bred og rund med en god og kraftig stråle. Det der
på tegningen kaldes den hårde sål, er det eneste af sålen der er i niveau med
hovkapslen.
Fra hovkapslen og den hårde sål og
ind imod strålen vælves hoven en smule op, sålen skal
være vælvet, regelmæssig, hård og uden revner eller
buler.
Denne hvælving er en forudsætning
for at hovmekanismen kan virke.(se hovmekanismens virkemåde). Ligeledes skal hovkapslen være meget hård og
jævn uden revner eller sprækker, dette opnås ikke ved hjælp af diverse
”fedtede” hovplejemidler m.m. men med vand og æbleeddike således undgås udtørring.
De gamle ridemestre
f.eks. François Robichon de La Guérinière skrev i 1700 tallet om
vigtigheden af hovpleje … herunder om brugen af stærk eddike.
Hele hovkapslen giver sig
På skitse nedenfor vises hvordan
hoven udvider sig (set oppefra) når der ikke er sko på. De korte tykke skrå
streger illustrerer dragthjørnerne. Som det kan ses på tegningen, er det hele
hoven der udvider sig. Hoven kan dog ikke udvide sig såfremt der er søm og sko illustreret med de røde prikker og den røde streg. Dette er dokumenteret og bevist gennem forsøg – se
f.eks. denne video
Se igen billedet
af slidt jernsko
øverst på siden.
Forben
Forbenets
opbygning, klik på tegning ovenfor og se røntgen
På tegningen herover ses hovbenet markeret med blåt og hovsenebenet markeret med rødt, som før
nævnt er der en del diskussion om hovvinkel (vist med de lilla streger).
Denne vinkel har betydning i forhold til belastning af lamellerne i hoven, led og sener samt ved hovbenets berøring med sålen (nedtrædning af hovben).
Bemærkes at knoglernes position vist på tegningen i forlængelse af hinanden ikke er vist anatomisk ”korrekt”. Kodeben, kronben og hovben vil i et sundt eller ”normalt” hesteben danne en lige linje og først dreje ved kodeledet. Ved læsning af forskellig litteratur om emnet hovvinkler og hovbenets vinkel m.m. i forhold til jorden, konstateres nogen uenighed imellem de forskellige retninger inden for Naturhovs begrebet. Det kan jo diskuteres om en hest i realiteten burde beskæres/trimmes med rytter(belastning) siddende på!
Hovben
Hovben fra 7
måneder gammel hest.
Hovben fra 5 år gammel hest, klik
på billedet og se røntgen
Ovenstående billeder er normale
hovben set fra undersiden. Bemærk den runde form og at hovbenet er konkavt.
Når man ser billeder af
gennemskårne hestehove, vises de fleste billeder nemlig med et snit i midter linjen – dette
betyder at hovbenets virkelige form ikke ses, og man bliver snydt når man skal
forstå forholdet mellem vinklerne i hoven. Se den blå linje på tegningen over forbenet. Denne
illustrerer hovbenets virkelige form og placering – hovbenets underside/kant er
således vandret med jorden!
Husk at hestens hovben ikke er
færdigudviklet dvs. udvokset/forkalket før hesten er ca. 5 år gammel, dette
betyder at skos hesten før 5 års alderen er der en stor risiko for at den
udvikler ”kinesiske fødder” – altså deforme hovben. På de to billeder af
hovben, kan du se forskellen i længden på ”siderne” af hovbenene. Billederne er
taget med for at vise, at hestens hov ikke har en færdigudviklet opbygning
eller form fra fødsel. Hovben hos heste som bliver skoet allerede fra de er 1 –
3 år gamle, vil derfor slet ikke kunne udvikle sin optimale bredde og form.
Dette vil give hov og ben problemer senere i hestens liv, samt gøre en
genopretning og kan gøre overgangen til Naturhov hest mere kompliceret og
langvarig – men heste får et bedre liv som Naturhov heste.
Ovenstående billeder viser
hvorledes hovbenet sidder i hovkapslen.
Her ses tydeligt den dybe bøjesene
og den elastiske ballepude på undersiden af hovsenebenet, snittet er foretaget
i hovens centerlinje.
Dette betyder, at hovbenets
virkelige form ikke ses (husk den blå linje på tegningen over forbenet).
På billedet ovenfor ses lamellerne,
som er indersiden af det der kaldes den hvide linje, billedet lige herunder
viser et eksempel på en begyndende sund hvid linje. Bemærk dragtgruberne som
tydeligt ses hvælvet inde i hoven (de små bjerge). Folderne i sålen, gør den i
stand til at give sig lidt lige som en foldedør. Du vil tydeligt kunne se den
hvide linje som nok mere er elfenbensfarvet eller lidt gullig hvid på
undersiden af hoven, når hoven er sund og ny trimmet!
Klik på billedet nedenfor
og se den hvide linje markeret imellem de sorte streger.
Der er omkring 550 til 600 lameller
i en enkelt hov og deres samlede areal er ca. 1,3 kvadrat meter, som en ekstra
detalje kan nævnes at på hver
enkelt af de 550 til 600 primære lameller er der yderligere 150 - 200 sekundære
lameller.
Billedet nedenfor viser et udsnit i
hovvæggen, L’erne er lameller og C snittet er i kronranden.
Kronranden er der hvor hoven dannes
og vokser ned fra.
Det er bl.a. lamellerne som
ødelægges ved forfangenhed og laminitis som er udtryk der dækker over
inflammation eller betændelse i lamellerne, ødelæggelse kan også forårsages ved
overbelastning pga. høje hæle og skoning eller meget bokstid på blød bund. Ved
skoning er det blandt andet sømhullerne (nye og gamle) der tillader forurening
at trænge ind i hoven.
Forurenet vand og ammoniak fra
boksbunden eller løsdriften, kulde, bakterier og svampesporer trænger ind i den
hvide linje og kan ofte forårsage råd, svampeangreb og hovvægsseparation eller være medvirkende årsager.
Figur 1
Figur 2
Hoven set uden belastning Hoven set med
belastning
Med ovenstående figurer 1 og 2
forsøges det illustreret hvorledes hovmekanismen virker set inde i hoven.
Ved belastning trykkes strålen
fladere og sålen trykkes ned mod jorden, ligeledes ændres hovvæggens vinkel.
Hvad der ikke ses så tydeligt er,
at kronranden ligeledes bevæges samt at ballen trykkes fladere.
Blodet løber under hovens udvidede
tilstand (belastet) til de områder i hoven, der udvides ved belastning.
Det vil sige til området med
lamellerne og til sålområdet under hovbenet. Når hoven aflastes igen (løftes op
i luften), trækker hoven sig sammen og blodet presses gennem venerne op i
benet. Således er hovene via denne pumpefunktion også kaldt ”venepumpen”, en
vigtig hjælp til hestens hjerte funktion. De lidt større blodårer på figur 2,
forsøger at illustrere områder, der fyldes med blod under belastning. Ud fra
betragtninger omkring pattedyrs kontra hestes gennemsnits hjerte vægt, vil op
til 30 % af blodcirkulationen udgøres af hovmekanismen hos hestene.
Når hestene får tilpasset faste sko
uanset om de bankes eller limes på, sker dette med hoven aflastet dvs. løftet,
hoven låses dermed i sin blod ”tomme” tilstand. Dette forårsager en yderligere begrænsning af
hovmekanismens funktion og dermed også af blod gennemstrømningen i hoven og
benet. På sigt vil dette medføre en overbelastning af hjerte og andre vitale
organer.
Hovene på en hest forsnævres typisk
temmelig kraftigt ved bl.a. brugen af faste beslag men også manglende eller
forkert beskæring/trimning kan medvirke til dette, en konstant er der dog da
hovsenebenets bredde ikke ændres … se hvad der sker inde i hoven ved
forsnævring her.
Normal funktion af hovmekanismen fås kun når der ikke er sko på hoven!
For at beskytte led, sener og
knogler har hesten brug for en meget effektiv støddæmpning, den sidder i hoven,
støddæmpningen hos en hest sidder primært i hoven, men en lille del af slag og
stød absorberes i led brusk.
En del af hovmekanismens funktion
er at absorbere stød og slag, hvilket hoven grundet sin optimale form og
opbygning er i stand til i alle tre planer (X, Y, Z akser). Dette sker ved at
omdanne stød og slag til bl.a. varme via elastisk deformation i hoven.
Omdannelsen til varme opnås ved
udvidelse af hovvæggen, træk i lameller, fladtrykning af sålen,
strålen og udjævning af sålen.
Hvis stød og slag ikke kan omdannes
til elastisk deformation og varme på grund af en reduceret hovmekanisme – så
bliver stød og slag energien til ødelæggelse af hornvægge, lameller, sener,
led, knogler og muskler med deraf følgende problemer – forsøg har vist, at en
hest der skos med jernsko, mister 70 – 80 % af den naturlige støddæmpning!
For at forstå nødvendigheden af
støddæmpning så tænk på en bil eller motorcykle med meget dårlige eller defekte
støddæmpere, dette vil resultere i at støddæmperophæng og resten af bilen eller
motorcyklen hurtigt ville gå i stykker - Hvorfor går bilen og motorcyklen i
stykker?
Da støddæmperne ikke virker og
dermed ikke kan omdanne stød og slag til varme og elastisk deformation bliver
effekten at dæk(hove), bolte(hovseneben) ophæng(ben), karrosseri(krop) m.m.
ødelægges.
Resultatet på sigt er at støddæmperen(hele hoven) går helt i stykker og andre dele af hesten, bilen eller motorcyklen bliver beskadiget.
Man kan drage en parallel: at sko en hest svarer til - at svejse en bils støddæmpere fast.
Husk fra fysikken: energien er
konstant - Ingen energiform kan opstå eller forsvinde, uden at en tilsvarende
mængde energi forsvinder eller opstår.
Et lille forsøg du selv kan
foretage mht. støddæmpning er dette:
Få den lokale smed eller mekaniker
til at lave dig et par ”fodformede”
sandaler af en jernplade med en tykkelse på
Når jeg skriver idé er det fordi
menneskets fod og hestens hov jo ikke er direkte sammenlignelige, hesten har en
tå vi har fem osv..
Når hovmekanismen ikke virker
Når hovmekanismen ikke virker,
forstyrres bl.a. hestens stofskifte balance. Proteiner og affaldsstoffer, som
skulle benyttes til hornvækst i hoven bliver ikke brugt i de mængder de
produceres. Hvis disse stoffer ikke bliver brugt til hornvækst, vil de i stedet
for belaste bl.a. hestens lever og nyrer unødigt samt
give anledning til andre tilsyneladende ikke hov relaterede sygdomme og
symptomer f.eks. hud(eksem) og mave
problemer.
Nedsat hovmekanisme fører også til
mindsket blodcirkulation hvilket bl.a. nedsætter hastigheden hvormed
affaldsstoffer fjernes fra hove og ben. Affaldsstoffer som skulle benyttes til
hornvækst i hoven bliver ikke brugt i de mængder de produceres, dette anses for
at være en medvirkende årsag til forfangenhed/laminitis.
Da der ikke afsættes affaldsstoffer
nok i hovene vil de i stedet for belaste bl.a. hestens
lever
og nyrer unødigt,
dette kan(vil) give anledning til andre tilsyneladende ikke hov relaterede
sygdomme og symptomer f.eks. hud(eksem), stofskifte og fordøjelses problemer.
En anden medvirkende årsag er nok
også at varmen forsvinder ud af hoven via sko og søm(kuldebro) hvilket ofte
føre til lavere temperaturer på skoede hove. Lavere temperatur medfører
langsommere stofskifte. Kort sagt giver nedsat eller manglende hovmekanisme en
lang række problemer, også hvor man umiddelbart ikke skulle tro det har
relation til hestens hove.
Det er vigtigt at være opmærksom på
at heste som går uden sko ikke nødvendigvis har en optimalt fungerende
hovmekanisme eller kan kaldes Naturhov heste. Dette skyldes primært to ting,
for blødt terræn og forkert eller mangelfuld beskæring/trimning. Blødt terræn
gør at hoven synker ned i jorden i stedet for at udvides, forkert beskæring
forhindre hoven i at udvide sig korrekt. Forkert og mangelfuld beskæring er
medvirkende årsag til bl.a. hov forsnævring.
Naturhov heste fordrer at der trimmes regelmæssigt i intervallet 3 – 5 uger afhængigt af bl.a. hestens hove og brugen.
Nyere erfaringer(2010) fra
barfodsheste heste ejere med heste i regelmæssigt og korrekt trim tyder på at
disse heste udnytter deres foder bedre, formodentligt grundet et sundere
stofskifte. Indikationerne er at hestene er gået ned i foder uden at andre ydre
omstændigheder er ændret.
Lidt om hovproblemer
Ved for høje hæle bliver den dybe
bøjesene ”for lang”, herved tvinges hesten til at bruge konstant muskel kraft
til at kompenserer. Typisk er det skulder musklerne som vil skulle spænde hele
tiden, for at kompenserer for den ”for lange” bøjesene. For høje hæle kan ofte
medføre diagnosen navicular syndrom. Navicular syndrom eller hovsenebens
problemer m.fl. er ofte benyttede ”diagnoser” når hesten tilsyneladende har
smerter i hoven – en formodentlig mangelfuld diagnose eftersom det ikke er
hovsenebenet der registrer smerte – men formodentligt derimod de omkring
liggende vævs nerver.
Ved for høje hæle sammen både i
tilfælde med og uden faste sko hæmmes blodgennemstrømningen i hoven,
formodentligt grundet de begrænsninger og ændringer der opstår i led og
knoglers bevægelighed, bl.a. vil bevægelsen af blodventilen (hovsenebenet) ikke
være optimal. Ved for høje hæle belastes sener, muskler og led ligeledes
forkert, dette resulterer ofte i problemer med spændinger i muskler. Hesten kan vise dette ved at snuble, afkorte
skridt længden, have taktproblemer, være usmidig og uvillig til at udføre
øvelser og have problemer på små volter.
Gammeldags behandlingsmetoder ved Navicular syndrom eller ”hovsenebensbetændelse”
kan typisk være smerte behandling og at montere sko evt. med indlæg og kiler,
ringsko m.m..
Montering af ringsko m.fl., kiler,
indlæg og andre gammeldags remedier kan umiddelbart se ud til at have en
positiv effekt. Hesten vil med de højere hæle gå ”normalt” i en kortere eller
længere periode.
Det er dog en stakket frist, da
realiteterne er, at denne behandling hæmmer blodtilførslen til hovene
yderligere. Dermed ødelægges mere væv og flere nerver, den dybe bøjesene bliver
nu ”for lang” og hesten er tvunget til at kompenserer mere ved at stramme
skuldermuskler op, herved skabes som før nævnt muskelspændinger og en ond
cirkel er skabt!
Således kan det der umiddelbart ser
ud til at være en forbedring i realiteten være en forværring.
Hov diagnoser bliver den dag i dag bl.a. stillet ved hjælp af det
middelalderlige instrument en hovtester - dette instrument kan vise at hesten
føler smerte i hoven når det benyttes til at stille ”diagnoser”.
Alle kan få en hest til at
føle smerte med dette instrument, specielt ved dragthjørner!
Naturhov støder i forbindelse med
bl.a. at afsko heste og trimme heste på tilfælde hvor
der er dannet røde(blod) udtræk specielt i sålområdet ved dragter efter
”visitation” af en hov. Visitationer er i de tilfælde Naturhov har spurgt til
blevet udført af officielt godkendte og uddannede personer.
Naturhov er af den klare mening at
visitationer bl.a. kan inducerer hovbylder og skader på væv inde i hoven - kort
fortalt kan visitationer forårsage skader hvor der ingen skader er eller var.
I denne forbindelse kan nævnes, at
en blokade (indsprøjtning af bedøvelse i hoven) giver en indikation af, at
problemet befinder sig i hoven, det betyder ikke nødvendigvis at hesten har en
fatal ”sygdom” i hoven, men at hesten af en eller anden grund har smerter i
hoven. Skulle det være nødvendigt at finde et evt. problem i ”benet” ved hjælp
af blokader, anbefales det at sikre sig at dyrlægen som skal ligge blokaderne
har erfaring i at gøre dette og ved hvor de skal ligges.
Problem stillinger omkring
hovseneben er mange, en af de oversete efter Naturhovs mening er problematikken
omkring forsnævring af hoven, når hoven grundet mangelfuld hovpleje eller faste
beslag med tiden forsnævres bliver ”pladsen” inde i hoven ligeledes snæver.
Hovkapslen kan give sig en stor del uden at skades synligt dette gælder ikke
knoglerne i hoven, hovben, hovseneben, kronben.
Når hesten er udvokset omkring 5 år
alderen er bredden på hovsenebenet ”endelig”, dvs. hovsenebenets bredde ændres
ikke længere ”naturligt”.
Når hoven af forskellige årsager
bliver snæver eller smallere vil bl.a. hovsenebenet grundet sin faste form og
bredde således med tiden blive ”klemt” inde i hoven, lidt ligesom hvis det sad
i en skruestik.
Dette er formodentligt medvirkende
årsag til en lang række problemer som f.eks. ”betændelses” eller irritations
tilstande inde omkring hovsenebenet og dets ligamenter m.m. forårsaget bl.a. af
ødelagt og knust væv – se en kort video om forsnævring her.
Sur stråle
Begrebet ”sur stråle” dækker over
det faktum at hoven begynder at rådne pga. bakterier og svampe, disse bakterier
og svampe får lettere adgang til en svækket hov. Hoven bliver bl.a. svækket af
at stå i hestens egne affalds stoffer, altså urin og afføring, af gammeldags
skoning og af at være lukket inde i bokse osv.. Lidelsen ”sur stråle” opstår i
mange tilfælde pga. et basisk miljø forårsaget af urin, fæces m.m. og mangel på
fornuftig hov hygiejne og fri bevægelse. Således er betegnelsen ”sur stråle”
efter Naturhovs mening en forkert betegnelse, en betegnelse som formodentligt
er opstået da en hov angrebet af bakterier og svamp kan lugte ganske fælt …
eller surt.
Hovens naturlige miljø er svagt
surt, dette svagt sure miljø sikre at bakterier og svampe får ”kam til deres”
hår når de forsøger at gnaske sig ind i strålen, sålen, den hvide linie eller hovkapslen.
De gamle ridemestre
f.eks. François Robichon de La Guérinière skrev i 1700 tallet om
vigtigheden af hovpleje … herunder om brugen af stærk eddike.
Du kan hjælpe din hest ved at
sprøjte dagligt med ren æble eddike under
hovene, du har brug for en almindelig blomster forstøver til at sprøjte æble
eddiken under hovene med.
Bandager
Mange ryttere benytter bandager og
gamacher på deres heste under og efter ridning, dette i den bedste mening for
at beskytte hesten, men bandager m.m. hæmmer og blokerer imidlertid for bl.a.
blodcirkulationen. Dette sker fordi venerne bliver presset sammen og hindrer
ordentlig blodcirkulation, dermed belastes bl.a. hjertet unødigt.
Hvor godt tror du en maratonløber,
en
Hestenes underben indeholder ingen
muskler (se forben), men
udelukkende knogler, sener, nerver, arterier, vener osv.. Således vil bandager
og gamacher blokere mere eller mindre for blodcirkulationen.
Hesten med sko har i forvejen
nedsat blodcirkulation i hov og ben på grund af manglende hovmekanisme forårsaget
af skoningen. Specielt bandager hæmmer blodcirkulationen, dette til yderligere
til skade for hovene og sundhed.
De primære grunde til at ryttere
benytter gamacher og bandager er at undgå tråd og stryge skader og som sene
”beskyttelse” for at undgå hævede ben, hvis du ikke bruger faste beslag behøver
du ikke gamacher som beskyttelse mod tråd og strygninger fordi hestens
bevægelses mønster er i balance. Med hensyn til om gamacher overhovedet støtter
senerne har der været stor diskussion i mange hesteblade. Endelig er den bedste
måde at undgå hævede ben efter ridning, dels at skridte hesten ordentligt af,
dels at hesten IKKE kommer på boks og i øvrigt befinder sig udendørs i løsdrift
hvor den kan røre sig den kan røre sig frit efter egen vilje hele dagen og
natten!
Tænkepause … J
Det er Naturhovs håb at ovenstående
tekster, billeder og figurer giver dig en fornemmelse af hvordan hestens hov er
opbygget og hvorledes hovmekanismen virker.
Forhåbentligt har dette ligeledes
givet dig den nødvendige viden således at du kan beslutte dig for evt. at gøre
din hest til en ”Naturhov hest” og vide hvorfor!
Nødvendigheden for bevægelse
af hensyn til led væskens(Synovial fluid) transport
af næring og affaldsstoffer i led og dermed i brusk(hvoraf hovedparten i led er
type II) samt smøring m.fl. bør ligeledes huskes.