Tankegange, traditioner og holdninger er svære at ændre og påvirke, men heldigvis viser erfaringen og historien at det kan lade sig gøre at ændre traditionelle opfattelser – Copernicus viste jo vejen hvad det angår – Solen og hoven er centrum uden dem intet liv! Naturhove!
Der findes nu(2014) inden for begrebet ”barfodsheste” mange aktive mennesker som arbejder for en bedre heste verden uden faste beslag, det er ikke kun hovplejere men også mange heste ejere som deltager i dette, fælles for os alle sammen er at vi er ildsjæle!
Der er mange myter, rygter, misforståelser og vandre historier forbundet med begrebet heste uden faste beslag og diverse trim metoder i forbindelse med Naturhov konceptet.
Begrebet Naturhov heste er måske nyt, men det er tankerne og filosofien bag det ikke, allerede i 1800 tallet blev der sat spørgsmål ved skoning af heste og om det nu også var godt for heste.
I dag er der en stigende bevidsthed om at faste beslag ikke er godt for heste, Naturhovs forskning samt andre undersøgelser og videoer viser dette med al ønskelig tydelighed.
Stof til eftertanke :
Sko industriens(og andres) store forskning i bl.a. støddæmpende materialer til sko og såler m.m. eller udbuddet af støddæmpende såler, kiler og faste sko af andre og nye materialer på markedet i dag. Dette kan vel siges at signalere en ”begyndende” erkendelse af bl.a. problemer med bl.a. manglende støddæmpning forårsaget af faste beslag såsom gammeldags jernsko.
For 1000 år siden, for 100 år siden eller bare for 50 år siden … havde vi ikke de materialer eller den teknologi til rådighed som vi har nu!
Udviklingen er løbet fra gammeldags fastgørings metoder som f.eks. søm eller lim ... men det tog jo tid før "verdenen" forstod at jorden var rund og solen centrum, og det tage tid før "verdenen" forstår barfod.
Der er nu nye materialer og muligheder f.eks. ”heste gummisko” som Swiss Boots der gør det muligt at benytte hesten fuldt ud uden faste beslag!
En af myterne omkring heste uden faste beslag og nogle trim metoder er at de skaber eller efterlader hestene ømtåede, halte eller stikkende!
En hest som har været uden ”jord forbindelse” i årevis må nødvendigvis gennem en tilvænnings periode når den bliver afskoet, hesten er jo ikke vandt til at mærke jorden direkte med hoven.
Det der også glemmes i denne forbindelse er at heste der skal igennem overgangs perioden efter at have været skoet i nogle tilfælde kan opleve, at helings processen er forbundet med ømhed og kan være forbundet med smerter(type II). Heste der afskos skal generelt gennem et heling og genopbygnings forløb da deres hove typisk har taget skade af skoningen.
Skaderne, deres karakter og alvorlighed afhænger bl.a. af hvor mange år hesten har været skoet. Forløbet er individuelt for hver enkelt hest, heling og genopbygning af ødelagte hove kan i nogle tilfælde være forbundet med ubehag i form af ømhed eller smerter(type II). Overgangen kan i mange tilfælde gøres nemmere og hurtigere med boots.
Heling hos mennesket(nogle af os) er jo også i nogle
sammenhænge forbundet med ømhed og smerter afhængigt af skaderne og hvor de er
placeret.(læs om
Naturhov etik under kontakt)
En af misforståelserne er at heste der skal starte som "barfodsheste" i Naturhov trimmet ikke kan rides i en længere periode, dette er ikke tilfældet - hesten vil i de fleste tilfælde kunne rides med Swiss boots. Typisk skal hesten der startes i Naturhov trim efter afskoning gerne have 1 måneds ride pause, herefter begyndes arbejde fra jord eller skridt arbejde dette afhængigt af den enkelte hests situation. Overgangen til Naturhov hest kan tage op til et år eller mere, i overgangs perioden anbefales det at benytte boots da overgangen så i de fleste tilfælde vil blive nemmere og hesten kan rides tidligere.
Naturhov har udviklet en teori og teknik kaldet et Naturhov koncept, baseret på viden og erfaring fra flere forskellige trim ”skoler” eller retninger. Ydermere bygger konceptet (som nok aldrig bliver færdigt da vi jo lærer nyt hver dag) på teoretisk viden fra mange heste fag bøger og samtaler med erfarne personer inden for Naturhove såsom Naturhov heste ejere, trimmere, beslagsmede og dyrlæger.
Lige som mennesker har forskellige fødder har heste ligeledes forskellige hove, dette betyder at trimmet skal tilpasses den enkelte hest.
Naturhov trimmet handler ikke om hov manicure og hvordan hoven præsentere sig ved en kåring(flid, fedt og snyd), men sigter Imod en naturlig og sund hov der virker optimalt under de givne forhold.
Naturhov trimmede hove ydermere er smukke at se og høre på …. Det er jo en dejlig bonus!
Miljø har også en betydning for heste, heste er i dag udelukkende hobby og har et naturligt udslip af metan … det kan vi ikke gøre så meget ved, men vi kan ændre på CO2 udledningen ved ikke at benytte jern sko, der udledes en betydelig mængde CO2 ved produktion af jern til hestesko. Der udledes også CO2 ved produktion af boots men i Swiss boots tilfælde er det betydeligt mindre end sammenlignet med gammeldags jernsko. Naturhov vil derfor gøre opmærksom på at heste uden faste beslag eller med Swiss boots også er bedre for miljøet.
Se højhastigheds video optagelse af en hest i trav - her
Naturhov heste benyttes i dag til konkurrenceridning, hobby-ridning, tur ridning, spring, dressur, akademisk ridekunst, millitary, distance, western, handicap, kørsel og anden form for ridning lige som de skoede heste gør.
vinterridning er problemfri på Naturhov heste, en høj frostklar dag i januar måned med glitrende sne i skoven og glas landskabet omkring - ingen sne klamper under hoven, hesten ”skøjter” ikke rundt men går sikkert selv på is.
Der ses en forskel på hestens bevægelser når man iagttager en Naturhov hest eller en hest med sko, denne forskel kan specielt ses på hestenes måde at sætte hovene i jorden på men også på f.eks. Naturhov hestens friere bevægelser. Forskellen i bevægelserne er bl.a. forårsaget af forskellen i vægt(skoet - ikke skoet), muskelspændinger(specielt skuldre), mangel på støddæmpning samt ubehag/smerter forårsaget af sko, søm og deres bivirkninger.
Faste beslag af en hver type er uanset øjnene der ser - et manipulerende indgreb i hestens bevægelses mønster, dette ses desværre ydeligt i nogle heste sports grene hvor ”gangarts skoning” er udbredt.
Sko og klokker har samme bivirkning, de overbelaster sener, led og muskler grundet den øgede vægt, specielt sko overbelaster da de er på døgnet rundt, det er muligt at aktionen og bevægelsen øges kortvarigt og dermed synes flot – men prisen er høj!
For at få rigtigt gode hove der kan rides længe på alt underlag skal der rides og trænes meget og regelmæssigt på varieret underlag.
Hvis du ikke rider så meget eller mest i ridehus anbefales det at benytte Swiss boots når du skal ud og ride tur på uvant underlag.
Se video af hvordan en Naturhov hest sætter sine hove i jorden her(Fylder ca. 3,6 Mb kræver Real Player)
Jernsko virker ikke som støddæmpere. Tværtimod er der undersøgelser der har vist, at heste som skos med jernsko mister op til 70 – 80 % af deres naturlige støddæmpning.
Tanke vækkende at ”sko industrien” har mange forslag til støddæmpende materialer som kan monteres imellem gammeldags sko og hoven altså såler, indlæg m.m. samt støddæmpende sko af andre materialer end jern.
Det at denne industri interessere sig så meget for støddæmpning … indikere jo tydeligt et erkendt problem med gammeldags skoning og faste beslag.
Sko af andre materialer m.m. mindsker muligvis tab af støddæmpning, men materialevalget ændrer ikke på tab af f.eks. hovmekanisme, problemer med sømhuller, flossede hovkanter og råd.
Der er nogle nye teorier der omhandler at nogle tilfælde af næseblod kan skyldes vibrationer fra jernsko som forplanter sig op gennem benene til den forreste del af lungerne og forårsager mindre blødninger i lungerne. Disse blødninger kan så vise sig som næseblod under hårdt arbejde.
En hests hove udsættes for et meget stort tryk f.eks. når den lander efter et spring, så skal støddæmpning eller med et andet ord hovmekanismen, være optimal og i orden hele tiden, for at der ikke skal opstå skader!
Evolutionen har udviklet hestenes hove
gennem millioner af år til alt slags terræn og vejr - tror du mennesket
kan gøre
hoven eller gangarter bedre ved hjælp af mekaniske og tekniske hjælpemidler på
et øjeblik?
Se
en højhastigheds video optagelse af barfods hovens
nedslag - her
Heste ér steppe, flok og flugtdyr…
De ville uden for fangenskab vandre mange kilometre(15 – 30) hver eneste dag, op til 11,000 Kilometer om året!
Det er meget få heste der rides tilnærmelsesvis så meget i fangenskab, distanceheste kan nævnes som et af de få eksempler. Heste ville vandre og bevæge sig døgnet rundt, da de ikke har en døgnrytme lige som mennesker.
Der er dog desværre stadig mennesker der ikke mener, at heste tager skade af at være lukket inde i en boks mange timer i døgnet - hvordan ville du selv have det efter 21 timer i en gammeldags telefon boks?
Heste spærret inden i bokse som meget ofte har for blød og tyk bund hvilket efter Naturhovs erfaring er medvirkende årsag til f.eks. bylder, spændte og ømme muskler, galle samt andre lidelser forårsaget af bl.a. manglende bevægelse.
Heste i boks er ofte uden fysisk kontakt m.m. til andre heste og uden mulighed for at røre sig, hvilket er til stor skade for humør, hove, blodcirkulation og helbred.
Isolationsfængsel som det må betegnes da hesten er isoleret fra artsfæller mange timer i døgnet, kan være medvirkende årsager til adfærds problemer som krybbebidderi, hovedrysten, sparken, vævning og andre unoder.
Ofte ses heste både i boksen og under træning med bandager på, disse er sat på af heste ejeren i den bedste mening for at undgå bl.a. hævelser(galle). Bandager har dog ikke en positive effekt, derimod hæmmer bandager blodcirkulationen i den nederste del af benet og dermed også i hoven.
Hestene har ikke udviklet sig til at have brug for beskyttelse eller ”tryghed” i en varm boks med tyk madras, bandager eller en tilværelse under tykke uldne tæpper!
Hestene har beskyttet sig i millioner år ved hjælp af flokken. Her er altid en at nusse, lege eller småskændes med, her er altid en vågen hest med hovedet oppe når de andre spiser eller står(ligger) og sover.
To af de egenskaber som har hjulpet hestene til at overleve gennem så mange år og som i nutiden undervurderes hos hestene er bl.a. lugte sans og evne til at høre(føle) meget lave frekvenser/vibrationer – f.eks. andre hestes ”brummen” eller ”hov nedslag”.
Vi kan ikke tilbyde heste 100 % naturlige forhold at leve under i fangenskab - men vi kan forsøge at nærme os noget der ligner. Løsdrift hvor der er socialt samvær, adgang til det fri døgnet rundt og sørge for rimelige størrelser folde at bevæge sig på, ordentlig og regelmæssig trimning af hestens hove.
Løsdrift betyder ikke et stort ”mudderhul" hvor hestene sopper rundt, du vil opleve at hestehove uden sko er meget nænsomme ved folde, marker, stier og skovbund.
Heste skal have frihed til at bevæge sig døgnet rundt under ordentlige forhold i samvær med andre heste!
Desuden rigeligt med grovfoder, lave krybber m.m. samt fri adgang til vand og salt, hestenes fordøjelses system er indrettet til at spise døgnet rundt, ikke til at få hovedmåltider 2 – 3 gange om dagen som mennesker.
I flokken med åbent landskab omkring, er trygheden for hesten bedst J
Nyttelast
Der er lidt forvirring om hvor stor en del af hestens egenvægt den kan klare som belastning, altså vægten af rytteren, saddel osv.. Nogen litteratur skriver 15 % afhængigt af heste racen, disse procentsatser oprinder fra betragtninger omkring hvorledes bl.a. hopper tager på i vægt under graviditet(op til ca. 20 %) samt hvorledes vilde hestes vægt i vild tilstand svinger med årstiderne.
Forekomsten af foder og foderkvaliteten i det ”fri”, svinger naturligt med årstiden og dermed hestenes vægt.
Humør svingninger 
Lige som hos mennesker svinger hestenes humør, nogle dage er de villige andre er de uvillige og vil ikke sammenarbejde. Husk at en hest der konsekvent er modvillig, doven, sur, stædig eller ikke vil sammenarbejde kan dermed forsøge at gøre opmærksom på problemer. Specielt vigtigt er det at bemærke hvis en hest skifter fra at være villig og glad til at være mere træg og sur.
Humørskifte opleves hos mange heste der gøres til barfodsheste, det er vel og mærke et humørskifte til det bedre J
Overgangen til Naturhov hest er ikke noget der overstås på en weekend. Fra hesten befries for sko til den kan siges at være Naturhov hest kan der gå op til 2 år. Det vil være i de tilfælde hvor hestens hove er meget deformerede og skadede at der kan der gå længere tid altså op imod 2 år, dette fordi det er nødvendigt med flere hovkapsel gennem voksninger.
Heste som har været skoet for tidligt dvs. før 5 års alderen har formodentligt deformerede hovben(typisk for smalle) i en eller anden udstrækning, disse heste kan have vanskeligheder ved overgangen til Naturhov princippet.
Hove vokser ved optimale forhold (læs uden sko og andre
problemer) op til
Ændringen i hovkvaliteten kan ses tydeligt et stykke tid efter at skoene er taget af og hoven begynder at vokse rigtigt igen. En mere glat og jævn hov vil vokse frem fra kronranden. Bevæges hesten meget går helingen hurtigere og det er en stor en fornøjelse af følge denne udvikling, prøv selv!
Hovstøvler bør benyttes under overgangen til Naturhov hest, dette vil tillade at hesten kan rides ”normalt” i denne periode. Regelmæssig og ofte brug af hesten er nødvendig specielt i denne periode. Mig, uden sko … OK
Ikke alle årstider egner sig til afskoning og efterfølgende start i barfods trim - det vil afhænge af den individuelle hests situation og om opstaldnings samt rideforhold m.m. gør det forsvarligt.
Misforståelsen
Er at hesten får smerter på grund af at skoene er taget af …!
Heste ejere har fået deres hests sko taget af, og har dernæst oplevet at hesten er blevet halt, eller at hesten har trippet rundt under tilsyneladende stort ubehag og ømhed. Hesten fik så straks sko sømmet på igen og vupti – gik hesten ”normalt”!
Det er desværre en udbredt og almindelig misforståelse at heste får ”smerter" fordi de ikke kan gå uden sko. Naturhov vil forsøge at forklare hvorfor heste efter at sko bliver fjernet reagerer som de gør.
En hest som får skoene fjernet vil måske ikke udvise nogen tegn på ændringer de første måske 2 – 5 dage, men med ét kan den se ud som om den er blevet meget ømfodet, er blevet uren, halt eller tripper rundt når den går. Nogle heste har så dårlige og tynde såler at dette opleves umiddelbart efter afskoning, men ikke alle heste oplever ubehag i forbindelse med afskoning – nogle heste oplever en bedring umiddelbart efter afskoning.
Heste ejer skal være opmærksom på at mange års fejl behandling af hove såsom skoning eller manglende hovpleje kræver en omstilning som kan være længere varende, her kan Swiss boots i de fleste tilfælde blive nødvendigt for at sikre en god overgang.
Hestens måde at reagere ”ømt” på skyldes ikke at personen som har fjernet skoene har gjort noget forkert, eller at hesten aldrig vil kunne blive Naturhov hest.
Områder hvor der på grund af sko var for lidt blodgennemstrømning får nu igen den nødvendig ilt og næring, dødt væv, affaldsstoffer og varme bliver transporteret bort, kort sagt - En genopbygnings proces starter.
Helings og genopbygnings processen kan være øm og delvist smertefuld afhængigt af heste race og skade typer … men ikke nødvendigvis.
Her er desværre ikke plads til at gå ind i en diskussion om type I, II eller III smerter. Hesten kan i en kortere periode blive øm i forbindelse med genopbygning og heling af ødelagt væv i bl.a. hovene(type II smerter).
Hvor øm afhænger naturligvis af hestens og hovenes tilstand inden afskoning og det vil ligeledes være individuelt for de enkelte heste, nogle heste oplever en lettelse af at komme af med skoene fra dag 1.
Nerver, væv, sål, stråle, lameller kapillarer m.m. som har været skadet repareres og signalere igen til hesten, således begynder hesten at mærke sine hove og jorden igen efter måske mange års skoning.
Sålen er vigtig at nævne i denne sammenhæng da den oftest er deformeret meget ujævn og ofte for tyk, i disse tilfælde vil der være ”overtryk” af sål inde i hoven. Sålen kan dog også være for tynd, dermed er den ekstra udsat og følsom(trippende heste). Det kan ligeledes være en blanding af for tyk og for tynd sål i samme hov.
Hesten som har været skoet er ikke vant til direkte kontakt imellem hovene og jorden, måske på nær den bagerste del af strålen. Hovene har været låst af gammeldags skoning og har derfor ikke kunnet give sig efter terrænet, efter afskoning begynder hoven igen begynde at give sig i alle planer.
Hesten vil derfor gå forsigtigt og følende i en periode og det er vigtigt at give nogle heste ridefri de første 4 uger efter at skoende er taget af, så hesten kan vende sig til at have jordkontakt igen.
Det kan når hesten går på knoldet og ujævn bund(frossen jord) være svært at vurdere årsagen til trippende gang.(har hesten skader, mærker hesten jorden gennem sålerne - eller passer den på sine kodeled Dette gælder skoede såvel som uskoede heste).
Hestens hoves kvalitet for ikke at glemme immunforsvar, blodkredsløb m.m. bliver kraftigt forringet grundet skoning m.m. så det er ikke muligt at ride hesten som Naturhov umiddelbart efter en afskoning. Hovene inklusive sålerne m.m. vil grundet dårlig kvalitet og forkerte bevægelser slides hurtigere end de vokser.
Det er bl.a. derfor i de fleste tilfælde nødvendigt at benytte Swiss boots under overgangen til Naturhov hest, nogle heste vil have mere brug for Swiss boots end andre.
Ridefri 4 uger betyder IKKE, at hesten skal stå i boks, padok o. lign eller ikke skal røre sig i disse 4 uger, hesten skal have fri mulighed for at bevæge sig efter eget ønske den første 1 uges tid. Herefter skal der gås ture med hesten på forskelligt underlag helst hver dag i disse 4 uger, i starten kortere ture afhængigt af hestens og hovenes tilstand.
Dette forløb vil variere fra hest til hest og drøftes under hensyntagen til den enkelte hests generelle tilstand, hvis hesten f.eks. har været vant til at gå på blød bund vil den skulle ”lære” at gå på hård bund.
Hov-mekanismen skal i gang og det kommer den KUN ved at heste kan bevæge sig!
Hestens hove kan efter afskoning i en kortere periode, evt. skiftevis føles meget varme at røre ved, dette er et tegn på at bl.a. hovmekanismen, blodcirkulationen og dermed heling er kommet i gang.
Når de første 4 uger er gået anbefales det at der benyttes Swiss Boots som hjælp til hesten i overgangsperioden, disse benyttes normalt udelukkende når hesten rides. Forløbet af overgangsperioden vil være individuelt for hver hest, nogle vil have brug for boots på flere ture end andre.
Boots benyttes normalt IKKE når hesten går i løsdrift eller på fold men boots kan benyttes som sygeboots, en ordentlig tilpasning af Swiss boots anbefales - de skal sidde fast på hoven.
Det nytter ikke at forsøge at ride med Swiss boots eller andre som ”rasler” rundt på hoven.
Nødvendigheden for fri bevægelse af
hensyn til led væskens(Synovial fluid) transport af
næring og affaldsstoffer i led og dermed i brusk(hvoraf hovedparten i led er
type II) samt smøring m.fl. bør ligeledes huskes.
Roteret
hovben, forfangenhed m.m. kan det helbredes?
Heste som er blevet forfangne eller har laminitis(eller har haft) og som en følge deraf har fået stillet diagnosen ”roteret hovben” kan de hjælpes?
Typisk vil anbefalingen være
at forsøge med sygebeslag i en periode evt. kombineret med smertebehandling.
Når det er slemt? – når hesten
så ikke kan gå eller bruges mere, anbefales aflivning af hesten under
henvisning til dyreværns loven.
Generelt er der stadig (i år 2005) enighed om at heste med en rotation på under 5 grader kan hjælpes med sygebeslag, smertebehandling m.m.. Samtidigt menes det at hestene aldrig bliver fuldt brugbare heste igen og skal gå med sygebeslag resten af deres ”liv”.
En stadig hyppigt anvendt behandling(ud over sygebeslag m.m.) ved forfangenhed, laminitis o lign. er: blød bund og boks ro m.m., hvilket ikke er den optimale behandling!
Heste ses desværre ofte med sygebeslag
som de går med gennem lange perioder(årevis), når det er rigtig slemt
gives ofte smerte behandling for at
hesten kan gå eller bruges – er det heste velfærd …?
Heste med rotation af hovben inkl. dem med mere end 5 graders rotation kan hjælpes naturligt uden at benytte gammeldags sko, kiler, såler, beslag m.m..
Det kræver en meget stor indsats samt opfølgning på bl.a. foderplan m.m. og kan tage år. Men år er jo ikke længe set i forhold til den tid det tager at uddanne en hest der rides på højt niveau, dette uanset arten af ridningen.
Heste kan i gode tilfælde hjælpes tilbage til fuld brug efter roterede hovben, forfangenhed eller laminitis.
Andre hovproblemer som f.eks. navicular syndrom, hovbylder, galle, sygdom i den hvide linje, hovvægs separation, ringfod, ”hovsenebensbetændelse”, ”korte/lange sener”, muskelømhed og mange andre problemer kan ligeledes afhjælpes bl.a. uden kirurgiske indgreb.
Her menes uden traditionelle og gammeldags sygdomsbeslag, ortopædiske sko og beslag, såler, lim, indlæg, kiler m.m. af forskellige former og materialer. Hovproblemer som disse kan i gode tilfælde kurerers såfremt hesten har optimale livs betingelser samt at hesten bliver trimmet regelmæssigt og korrekt!
Skulle man ønske at hjælpe en hest med nogle af de ovennævnte problemer via Naturhov trimmet bør det foregå i samråd med hestens normale dyrlæge.
Foder ringe m.m. …
Foder ringe, forfangenheds ringe eller rande, alle kender navnet. De færreste tænker på at ringe på hovene ud over at kunne signalere forfangenhed eller et for hurtigt eller brat foderskifte også kan opstå på grund af f.eks. ændring i brug af hesten, jordbunds og opstaldnings forhold. Derfor betyder ringe på hovene ikke nødvendigvis altid at der er problemer af den ene eller anden slags.
Der er dog stor forskel på betydningen, tydeligheden og hyppigheden af disse ringe på hovene afhængigt af om der er tale om forfangenhedsringe eller ”positivringe” og man bør være opmærksom på begge typer.
Disse ringe varierer med den enkelte hests situation, brugen af hesten, opstaldnings og bundforhold, fodring og hestens generelle leveforhold m.m., nogle hove har dem sjældent eller aldrig(se - gode hove og hove på vej).
Alternativ behandling ved ”sur stråle” = Æble eddike
Det alternative består i at smide alle andre midler man har brugt til at bekæmpe sur stråle med UD, Jamen jeg har brugt en formue på diverse midler til at bekæmpe sur stråle med tænker du … Læs lidt mere.
Begrebet ”sur stråle” dækker over det faktum at hoven begynder at rådne pga. bakterier og svampe, disse bakterier og svampe får lettere adgang til en svækket hov. Hoven bliver bl.a. svækket af at stå i hestens egne affalds stoffer, altså urin og afføring, af gammeldags skoning og af at være lukket inde i bokse osv..
Lidelsen ”sur stråle” opstår i mange tilfælde pga. et basisk miljø forårsaget af urin m.m. og mangel på fornuftig hov hygiejne.
Således er betegnelsen ”sur stråle” efter Naturhovs mening en forkert betegnelse, en betegnelse som formodentligt er opstået da en hov angrebet af bakterier og svamp kan lugte ganske fælt … eller surt.
Hovens naturlige miljø er svagt surt, dette svagt sure miljø sikre at bakterier og svampe får ”kam til deres” hår når de forsøger at gnaske sig ind i strålen, sålen, den hvide linje eller hovkapslen.
Du kan hjælpe din hest med ren æble eddike ved at sprøjte dagligt under hovene, du har brug for en almindelig blomster forstøver til at sprøjte æble eddiken under hovene med.
En vigtig ting at huske i tørre perioder er vanding af hovene både af hensyn til hesten og trimmeren.
Normalt vil 15 – 20 minutter i fugtigt(dug) morgen græs være tilstrækkeligt af hensyn til hovene.
Hesten bør dog i tørre perioder stå gennemvådt i minimum 30 minutter før der skal arbejdes på hovene.
(blot 30 minutter på spåner vil udtørre hovene så de ikke er til at arbejde på – også selv om hesten kommer fra våd mark!)
Trim af føl
Et føl skulle i ”vild” tilstand skulle følge sin mor over lange afstande hver dag, dette ville på et varieret underlag skabe det nødvendige slid og sikre den nødvendige motion af hovene.
Derfor bør trimning m.m. af føllets hove starte så snart følpuderne(nudlerne) er tørret ud og fortsætte regelmæssigt resten af føllets/hestens levetid dvs. ca. hver 4 uge.
Det bedste er at lade hoppe og føl trim følges ad fra begyndelsen(horsemanship), dette sikre gode hove og ligeledes at føllet som senere er en stor og stærk hest gennem opvæksten har lært hvad det vil sige at få løftet ben og få ordet hove uden ”slåskampe”.
Regler
Vær opmærksom på at selv i år 2014 … kan du/i måske stadig ikke deltage i stævner m.m. afhængigt af forbund, forening og lokale dommere når din hest er uden sko eller benytter Swiss Boots eller rides bidløs. Når heste er ren gående … kan argumentationen imod at tillade Naturhov heste, heste med Swiss Boots eller heste redet uden bid i konkurrencer og kåringer m.m. virke noget unuanceret og usportslig(det stiller større krav til rytterens uddannelse at ride samme program uden bid)!
Det ville virke mere naturligt og fornuftigt at kontrollerer de deltagende heste med beslag for silikone/vægte osv..
Det er dog hos de fleste ride forbund nu(2014) en mulighed for at stille op metalfrit både uden sko og bid og det første stævne uden bid er blevet afholdt i Helsinki.
En kåring uden faste beslag ville give en reel mulighed for at vurdere hestens hove som de reelt ser ud i forhold til avl ikke blot en tilfældig smeds håndværk, bl.a. mht. hovmekanismen som er vigtig for blod cirkulationen og dermed en mere brugbar vurdering set i forhold til avl.
De fleste heste
rides med bid af en eller anden slags, biddet er blevet så indgroet en del af
ride kulturen, at det er en selvfølge for ryttere på alle niveauer at ”ligge
det i munden” på hesten. De fleste ryttere er ikke klar over eller tænker ikke
på, at brugen af bid skaber en lang række problemer for hesten og dermed
rytteren selv, læs mere under bidløs ridning. Heldigvis sker der jo løbende en udvikling af det bidfri koncept og her i 2014 har Naturhov været med til gennem 4 år at arangere kurser i bidfri ridning på seriøst plan.
Lidt mere tænke stof…
Heste industrien I USA har en direkte indflydelse på den Amerikanske økonomi på ca. 240 milliarder DKK, heste industrien i USA beskæftiger ca. 1,4 millioner jobs på fuld tid I følge undersøgelsen. Undersøgelsen beregner det nuværende antal heste i USA til ca. 9,2 millioner – altså 9.200.000 heste, (kilde AHC)
I Danmark er der ca. 175.000 heste … menes der, men ingen sikre tal findes, som ”redaktionel” kommentar kan indskydes at alene I Houston området I Texas bor der ca. 4 millioner mennesker og findes ca. 200.000 heste. En interessant hovedregning baseret på antal indbyggere I Danmark og USA viser at:
I Danmark Findes der én hest pr. 32 indbyggere og til overraskelse I USA findes der én hest pr. 30,5 indbyggere så uanset de store tal har Amerikanerne ikke mange flere heste pr. Indbygger, men som ovenfor skrevet er der langt større beløb på spil I USA end i Danmark og anden geografisk fordeling af hestene.